Kvote 2-prøve
Kvote 2-prøve
Flere universiteter i Danmark har indført en kvote 2-prøve. Det er vigtigt, at du tjekker op på hvorvidt det universitet og den uddannelse du ønsker at søge, har en kvote 2-prøve eller accepterer en motiveret ansøgning. Det kan du gøre på det pågældende universitets hjemmeside, men vær opmærksom på at det kan være individuelt fra uddannelse til uddannelse.
Kvote 2-prøven består af en kognitiv test og evt. et mundtlig eller skriftligt interview. For at ansøge om kvote 2-prøven skal man opfylde alle adgangskrav til den pågældende uddannelse med undtagelse af karakterkravet på mindst 6,0 i gennemsnit.
Prøven og vurderingskriterierne er forskellige på de forskellige uddannelsesinstitutioner. Du kan finde mere information på universiteternes hjemmeside.
Ansøgningsfrist: 15. marts kl 12.
Hvis du vil søge om optagelse via kvote 2-test, skal du søge inden 15. marts kl. 12. Prøven vil ikke være samme dag som ansøgningsfristen, men formentlig en dag mellem april og juni. Vær opmærksom på at adgang til prøven er betinget af, at man tilmelder sig inden ansøgningsfristen.
Har du særlige behov til prøven?
Du kan søge om særlig støtte eller ekstra tid til prøven, hvis du har en funktionsnedsættelse, som du kan dokumentere.