0

No products in the cart.

Motiveret ansøgning

Motiveret ansøgning

Den motiverede ansøgning er et supplement til dit CV. Det er et brev, hvor du præsenterer dig selv, og det er mere personligt end CV’et.

Mens dit CV giver et overblik over dine tidligere erfaringer, så skal den motiverede ansøgning beskrive dine ambitioner og dine mål for fremtiden.

I den motiverede ansøgning kan du vise, hvordan du vil benytte dine nuværende evner og erfaringer på den uddannelse, som du søger optagelse på. Disse evner kan du have tilegnet dig via uddannelser, arbejde og frivilligt engagement.

Tips til at skrive en god motiveret ansøgning:

Læs al informationen omkring universitetet og uddannelsen før du skriver ansøgningen.
Du skal fokusere på deres værdier og formål, og på hvilken type ansøger de gerne vil optage på uddannelsen. Dette vil hjælpe dig med at relatere dine kvalifikationer og evner til universitetets forventninger og principper.

⇒ Lav en plan for din ansøgning ved at stille dig selv følgende spørgsmål:

  • Hvorfor mener du, at universitetet og uddannelsen er interessante og relevante for dig?
  • Hvilke kvalifikationer, erfaringer og kvaliteter kan du understrege i forhold til uddannelsens karakteristika?

Hvis det er muligt så inkluder ideer om projekter og initiativer, som du kan gennemføre under din uddannelse.

Opsæt ansøgningen i afsnit efter de forskellige elementer, du gerne vil understrege.

⇒ Spørg dine venner eller lærere om vejledning og hjælp til korrekturlæsning, eller få en frivillig fra vores team til at hjælpe dig.

⇒ Den motiverede ansøgning skal fylde omkring en A4-side. (Tjek universitets retningslinjer for længde af en ansøgning.)