Asylansøgere

Asylansøgere

Ifølge den nuværende lovgivning på uddannelsesområdet i Danmark må asylansøgere ikke læse på videregående uddannelser, mens deres sag er under behandling.

Det betyder, at det ikke er muligt at ansøge om optagelse på en videregående uddannelse, indtil man har fået tildelt beskyttelsesstatus.

Den danske udlændingestyrelse kræver, at asylansøgere deltager i kurser, der introducerer dem til det danske sprog, kultur og samfund.

Hvis du bliver tildelt asyl, er du stadig forpligtet til at deltage i disse kurser. Det er udlændingestyrelsens opgave at træffe beslutninger vedrørende ansøgninger om asyl, men det er dansk Røde Kors, der driver størstedelen af de danske asylcentre og -lejre, og dermed også står for at give asylansøgere information om deres uddannelsesmuligheder.

Derfor anbefaler vi asylansøgere at kontakte Røde Kors, hvis de har spørgsmål omkring deres adgang til uddannelse.